|
Vi opfordrer alle tidligere og kommende Tour de Taxa til Paris deltagere, samt famille, kollegaer, venner og alle andre som er interesseret i vores projekt og vores arbejde for at støtte julemærkefonden, til at blive medlem af Den Velgørende Motionsklub -TDT (VM-TDT), som er foreningen der står bag ”Tour de Taxa” vest.
Det er vores håb at alle der har deltaget i Tour de Taxa ønsker at være medlem af klubben, således at vi alle kan holde kontakten og samtidig være med til at støtte Julemærkefonden.
Vi vil også gerne have andre cykelinteresserede og måske kommende tour deltagere som medlemmer.
Støttemedlemmer
Desuden er alle som interesserer sig for vores projekt og vor sag for at støtte Julemærkefonden, men måske ikke vil cykle med os, velkomne som støttemedlemmer.
Kontingent
Kontingentet for medlemskab er for alle for 2012 = kr. 200.
Træning
Som medlem af foreningen er du velkommen til at træne med Paris holdet. Træningskalenderen for foråret vil blive lagt på www.tourdetaxa.dk i løbet af vinteren.
Motionscykelløb
Udover træningen melder vi som klub også hold til motionsløb. I 2012 forventer vi at deltage i: Langelinieløbet, Danmarks højeste ogMarselisløbet. Vi vil desuden sammen med ”Tour de Taxas venner” og holdene i øst, danne et hold til det genopståede Aarhus – København løb d. 1.09.2012
Klubture
Vi har også planer om at lave andre ture i klubregi som supplement eller alternativ til turen til Paris.
På ide plan påtænker vi at lave en tur som følgerruten for Post Danmark Rundt, 5 etaper, en tur Sjælland rundt på 1 dag eller måske en tur Jylland rundt på 4-5 dage.
Dog ikke dem alle i samme sæson.
Tour de Taxa ”Klassikerne”
For dem som har været med på turen til Paris, måske endda flere gange, og gerne vil prøve noget andet, har vi tænkt på, at lave endnu et hold i 2013.Holdet skal således starte i Paris og cykle en tour som fører ad ruterne for forårsklassikerne i Nordfrankrig, Belgien og Holland på 8 dage:
Paris-Roubaix, Flanderen Rundt, Amstel Gold Race og Liège-Bastonge-Liège.
Hvis “Klassikerne” bliver en succes kan vi året efter måske lave en tur med en rute som bl.a. fører os ad ruterne for klassikerne i Norditalien, Lombardiet Rundt og Milano-San Remo.
Det kunnef.eks. være med start i Milano (Bergamo lufthavnen) og med mål i Nice (lufthavnen).
Alt dette er som sagt stadig på idéstadiet, men du kan godt forvente at høre mere om det næste år.
Cykeltøj
Alle som melder sig ind i foreningen, har mulighed for at købe cykeltøj magen til Paris holdets, til meget favorable priser. Det ser jo godt ud at vi, når vi træner sammen, cykler i ens tøj.
OBS! Nyt design for 2012 i rigtig god kvalitet. Kan ses på www.tourdetaxa.com så snart designet er færdigt.
Hvis du bestiller inden d. 15-12-11 kan du bestille flg:
Langærmet forår/efterårs trøje kr. 400,-
Lange overtræksbukser uden indlæg (sorte) kr. 350,-
Hvis du bestiller inden d. 15-02-12 kan du bestille flg:
Cykelshorts (med gel indlæg), kr. 350,- Cykeltrøje, korte ærmer kr. 300,-
Hvis du er interesseret i at bestille tøj, send en e-mail til Martin Vingren: martin@vingren.dk
Og han vil oplyse om fremgangsmåden for bestilling m.h.t. størrelser m.m.
Indmeldelse.
Send en mail til flemming@tourdetaxa.dk med dit navn og om du har lyst til at være “aktiv” og cykle med eller være ”støttemedlem” og skriv venligst også om du ønsker medlemskab af SATS : ”Medlemskab STATS ja tak”
Overfør kr. 200 til vor konto i Spar Nord: 9004 – 4574414461
E-mail info
Hvis du ønsker at modtage vore e-mail informationer kan du tilmelde dig maillisten ved at sende en tom mail til alle.vest-subscribe@tourdetaxa.dk.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for VM-TDT og styregruppen for Tour de Taxa Vest
|