Cykel med Tour de Taxa og få en oplevelse for livet

I 2026 er der syv Tour de Taxa hold

Der er fem hold som cykler fra Danmark til Paris og et hold som cykler fra Barcelona til Paris. Det 7. hold, Explore-holdet, cykler på Korsika og Sardinien.

Fem regionale hold

Team Himmerland cykler 9 etaper. Start fra Hobro torsdag d. 16/7 og ankommer til Paris d. 24/7

Team Øst og Midtjylland cykler 9 etaper. Start i Kollund fredag d. 17/7 og ankommer til Paris d. 25/7

Team Syd/Sønderjylland og Fyn cykler 8 etaper. Start i Kollund fredag d. 17/7 og ankommer til Paris d. 24/7

Team Nordsjælland og Hovedstadsområdet cykler 9 etaper. Start i Hovedstadsområdet fredag d. 17/7 og ankommer til Paris d. 25/7

Team Vest og Sydsjælland cykler 8 etaper. Start på Sjælland fredag d. 17/7 og ankommer til Paris d. 24/7

De fem regionale holds ruter

Team explore og Team Hovedstaden - Barcelona

Team Explore cykler 8 etaper. Start Bastia, Korsika lørdag/søndag d. 5/7 og ankommer til Olbia, Sardinien d. 12/7

Team Hovedstaden - Barcelona Paris cykler 8 etaper. Start i Barcelona torsdag/fredag d. 17/7 og ankommer til Paris d. 24/7

Læs mere om holdene

Hvert hold har en sektion på dette website under fanen "Hold". Her vil der blive lagt forskellige informationer op om holdet og turen.
Hvert hold har desuden en åben Facebook side F.eks. Tour de Taxa - Team Vest- & Sydsjælland, hvor der bliver lavet opslag fra træningsture og fra turen til Paris.

Spørgsmål:

Hvis du vil vide mere om turene eller tale med en kontaktperson fra et af holdene, finder du kontaktoplysninger her.

Drømmer du om at komme med i 2027?

I foråret bliver info om 2027 turene slået op her på websiden og på Facebook og derefter bliver der åbnet for tilmeldinger.

På Tour de Taxa er mottoet: Vi starter sammen, vi cykler sammen, og vi kommer i mål sammen og så opnår du også glæden ved at støtte et godt formål.

Siden sommeren 2010 har flere tusinde helt almindelige mennesker taget den store udfordring at træne sig op sammen med holdet for at cykle den lange tur ned til Paris over 8/9 etaper på et af de seks Tour de Taxa-hold

Tour de Taxa blev grundlagt i 2009, da en lille gruppe taxachauffører i Århus, fik ideen om at cykle til Paris.

De levede måske ikke det sundeste liv, og nogle af dem havde desuden fået konstateret diabetes, så turen til Paris var en enorm udfordring. Men det lykkedes at gennemføre, og faktisk med et hold med 32 ryttere.

De følgende år blev der dannet flere og flere hold. I dag består Tour de Taxa af 7 hold.

Der er 6 regionale hold i Danmark. Team Hovedstadsområdet, Team Nordsjælland, Team Vest og Sydsjælland, Team Himmerland (Nordjylland), Team Midtjylland og Team Syd/Sønderjylland og Fyn.

Desuden et Explorer hold. Explorer holdet tager hvert år en tur rundt i forskellige lande i Europa og er for ryttere der tidligere har kørt med på en af etapeturene.

Deltagerne får en enestående oplevelse, og støtter Julemærkefonden, som driver de 5 julemærkehjem i Danmark.

Indtægterne fra julemærker er desværre på retur, og takket være rytterne og deres fantastiske sponsorer, er Tour de Taxa med til at sikre at julemærkehjemmene rundt i Danmark fortsat kan bestå.

Børn der kommer på julemærkehjem, får en utrolig ændring af deres liv. Det samme gælder for de mange, mange ryttere der har kørt med Tour de Taxa til Paris.

Alle turens udgifter dækkes af deltagernes betaling. Vores sponsorstøtte og overskud går ubeskåret til julemærkefonden.

Det forventes at du hjælper til med at støtte julemærkefonden efter din bedste evne. Vi har ikke noget specifikt krav til hvor meget du skal samle ind, men vi er stolte af at samle ind til denne fremragende sag.

Du kører på din egen cykel, så du skal have en fornuftig racercykel til turen.

Alle der følger træningen kan klare en turene, uanset hvilket cykelniveau man har ved starten.

Vi træner sammen og individuelt i forårsmånederne og frem til afgang, og du skal cykle minimum 2.500 km.

Normen for hastigheden på turen er ca. 27-29 km/t, med et gennemsnit på 24-26 km/t, naturligvis afhængig af terræn og vejr.

Hvert enkelt team har forskellige start og mål byer. Ruter og overnatningslogi på turen er også forskellige. Derfor varierer prisen fra team til team.

Totalprisen sammensættes af prisen på en service og overnatningspakke som bestilles hos Ørslev cykelsportsrejser og en tøjpakke som bestilles i Campiones webshop.

Priser for at deltage:

  • Team Himmerland: 15.995 kr. incl. tøjpakke (9 etaper og to nætter i Paris)
  • Team Øst og Midtjylland: 14.795 kr. (8 etaper og to nætter i Paris)
  • Team Syd/Sønderjylland og Fyn: 14.795 kr. (8 etaper og to nætter i Paris)
  • Team Nordsjælland og Hovedstadsområdet: 14.995 kr. (9 etaper og en nat i Paris)
  • Team Vest- og Sydsjælland: 14.995 kr. (8 etaper og to nætter i Paris)
  • Team Hovedstaden, Barcelona - Paris: 16.706 kr.

Du får:

  • en kvalitets tøjpakke i mindst 5 dele
  • fuldt service team som bl.a. andet står for forplejningen på etaperne
  • overnatninger med helpension under etaperne
  • bagagetransport under etaperne
  • hjemtransport af cyklen fra Paris til Danmark
  • træningsprogrammer og løbende træning med dit hold op til turen
  • rytterens egen hjemtransport er IKKE inkluderet, men der kan bestilles bustransport til og fra Danmark som tilvalg
  • ... og ikke mindst støtte fra dine nye cykelkammerater, og en stærk organisation der hjælper dig til at nå et stort mål.