Søren Ravn Jensen, dir. for Julemærkefonden, Jørn Midtgaard, international sales manager JuicOrganic og Thomas Evers, ambassadør og JOTdT rytter.
Søren Ravn Jensen, dir. for Julemærkefonden, Jørn Midtgaard, international sales manager JuicOrganic og Thomas Evers, ambassadør og JOTdT rytter.

579.245 kr. til Julemærkefonden

Af: Ole Ingermann Nielsen

Den 28. oktober 2015 var dagen hvor årets indsamlede penge skulle overrækkes til Julemærkefonden på Københavns Rådhus.

Først blev årets julemærke afsløret af Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary. Mærket er tegnet af Dronningen.

Derefter blev der sunget af piger fra et julemærkehjem, spist pindemadder og oplevet underholdning ved Lighthouse X.

Derefter blev checken på 579.245 kr. fra JuicOrganic Tour de Taxa overrakt Julemærkefonden og Thomas Evers holdt en tale.

Tak til alle sponsorer
Dan Volmar, formand for Den Velgørende Forening Tour de Taxa skriver:
"Jeg vil på vegne af bestyrelsen for foreningen, som står bag de 4 cykelhold som cyklede til Paris i sommer og de øvrige 3 hold, gerne takke alle sponsorer for bidraget til checken lige som jeg vil takke holdene som alle har bidraget med overskud på "driften" fra deres hold hver især".

Navnene på alle sponsorer kan ses her: www.juicorganictourdetaxa.com/sponsor/